Miljø & økologi

Miljø & økologi Allerede i begyndelsen af 1980’erne begyndte Coop, at sælge de første økologiske varer. Det var før, der kom et egentligt økologimærke. Vi har siden konstant arbejdet for at udvikle økologien i Danmark, fordi vi mener, at økologi er et godt miljømæssigt alternativ. Det har vi gjort ved at samarbejde med en række leverandører, introducere flere og bedre produkter, gennem massive kampagner og salgsfremmende aktiviteter i butikkerne.


Men miljø er meget mere end økologi - det handler for eksempel også om miljømærkede varer. I Coop arbejder vi med de miljømærkede varer på samme måde som med de økologiske. Vi gør vores bedste for at have et alternativ til de konventionelle varer.

Vi ønsker at fremme miljømærkede varer, så vi undgår en række stoffer, der kan have uønskede effekter i naturen eller hos os mennesker. Derfor var vi også de første, der havde forbud mod PVC i emballager.

Og så handler miljø ikke mindst om, at vi skal spare på de ressourcer, som vi bruger, når vi driver vores virksomhed. Det vil for eksempel sige, at vi skal arbejde med at minimere vores emballageforbrug, og vi skal tilbyde vores kunder en genbrugelig bærepose som alternativ til plastikposer.


10 handlinger på miljø & økologi

Vi vil være førende i dagligvarehandlen på miljø og økologi. Derfor har vi udarbejdet en plan med 10 handlinger på området.

Læs mere

Få styr på mærkerne 


Vi var den første virksomhed, der lancerede miljømærket vaskepulver i Danmark. Siden er der kommet mange flere varer til - også varer som bærer et mærke, der tager hensyn til din sundhed

Læs mere

Coop Danmark A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund
CVR-nr. 26259495
Smiley rapport Alle priser er i DKK inkl. moms
og ekskl. kort- og fragtgebyr
Dankort Mastercard Visakort Visa Elektron