Vision og mission
Coop bygger på kooperative værdier og principper. Coop skal skabe værdier for medlemmerne, for andre kunder og for medarbejderne. Virksomheden bygger på en vision og mission.
Vision
Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde.
Mission
Ærlighed varer længst, siger man. I Coop-familien har vi levet af at sælge ærlige varer til attraktive priser siden 1896, så noget er der om snakken.
Men godt købmandskab er andet end et sted at fylde køleskabet. Vi er en arbejdsplads, som sætter stor pris på vores medarbejderes indsats hver dag.
I Coop sætter vi overliggeren højt, og vi vil strække os langt for at blive de bedste. Ikke blandt de bedste, men de bedste!
Vi stiller krav og bruger store ord som nytænkning og ansvarlighed. Vi mener dem, om så det gælder miljøbeskyttelse, fattige bønders arbejdsvilkår eller vores kunders helbred.
Vi er på forkant, vi ser frem, og vi vil se resultater. Og vi ved, at intet motiverer som friheden til selv at kunne handle og beslutte.
I Coop måler vi succes i evnen til at gøre vores kunder og medarbejdere lidt mere end bare tilfredse.
Se Coops visionsvideo nedenfor.