Kvalitetssikret af Coop

På Coops egne fødevarer, og en lang række andre varer i vores egne mærker, står der, at de er ”kvalitetssikret af Coop”. Det betyder, at vi har stillet særlige vare- og kvalitetskrav til produkterne og garanterer, at de opfyldes. Kun godkendte produkter kan sælges som Coops egne varer.
Godkendelsen omfatter en bedømmelse af produktet og godkendelse af indhold, sammensætningen af produktet samt test af produktet - bl.a. smagstest.
Leverandører, der producerer varer for Coop, skal også godkendes. Godkendelser omfatter en vurdering af om leverandørens kvalitetsstyringssystem sikrer, at krav ifølge lovgivningen samt Coops særlige vare- og kvalitetskrav til fødevaresikkerhed, kvalitet, miljø og etik er opfyldt.
”Kvalitetssikret af Coop” betyder også, at mærkningen, der findes på Coops egne produkter, oftest er mere omfattende, end hvad lovgivningen kræver, f.eks. med hensyn til ingredienser og næringsdeklarationer.
Der udføres kontrol af vores egne varer. Kontrollen udføres stikprøvevis og tilpasses type af produkt, leverandør og om det er lovgivningsmæssige krav til fødevaresikkerhed eller Coops egne vare- og kvalitetskrav, der ønskes undersøgt. Kontrollen kan blandt andet omfatte analyse af varer og inspektion af leverandøren.