Kvalitet og varesikkerhed

Kvalitet og varesikkerhed

Coop arbejder målrettet på at fremme forbrugernes adgang til sunde og sikre varer. Vi stiller krav til de varer, vi forhandler, til kvalitetsstyringen hos vores leverandører, og til butikkernes egenkontrol.

Det er afgørende for os, at forbrugerne kan være trygge ved de produkter, de køber i vores butikker. Derfor har fødevaresikkerhed højeste prioritet. På udvalgte vareområder, og især på vores egne varemærker, stiller vi mere vidtgående krav, end loven foreskriver.

Hensynet til forbrugernes sundhed og helbred medfører, at vi til enhver tid indkøber de varer, der indebærer den mindste risiko. Og i de tilfælde, hvor naturlige forhold gør, at varerne skal behandles med særlig omhu, oplyser vi forbrugerne om en sikker anvendelse.

Kontrol og Smiley

Sikkerhed og hygiejne i butikkerne er en tillidssag. For at kunne garantere friske varer og rene butikker, har vi opbygget et system til egenkontrol, og vi reagerer på de Smileys, vi får af Fødevarestyrelsen.

Læs mere om egenkontrol og Fødevarestyrelsens smileys

Vi stiller krav

Coop har en lang tradition for at stille særligt strenge krav til sundhed og sikkerhed på de varer, vi sælger. Det gælder især vores varer i egne mærker. Coops krav er strengere end lovgivningen i de tilfælde hvor vi mener, at lovgivningen ikke i tilstrækkeligt omfang tager hånd om risici fra kemiske stoffer eller fra mikroorganismer eller at de steder, hvor vi ikke føler at lovgivningen tager tilstrækkelig højde for forbrugernes bekymringer.

F.eks. var vi de første på markedet til at sælge salmonellafri kyllinger, og de første til at stoppe salget af sodavand med problematiske farvestoffer, men vi stiller også krav om at de varer, der fremstilles specielt for Coop skal være fri for en lang række kemiske stoffer, som er forbundet med uønskede sundhedseffekter.

Og vi har gjort os meget store anstrengelser for at gøre vores Änglamark produkter så sikre så muligt for både dig, dine nærmeste og for miljøet.

Læs mere om farvestoffer med særlig risiko

Læs mere om allergene parfumestoffer

Læs mere om hormonforstyrrende stoffer

Sikker tilberedning og køkkenhygiejne

Med god køkkenhygiejne kan man selv undgå sundhedsrisikoen ved bestemte fødevarer. I Coop har vi alligevel valgt at sætte en anvisning på de fødevarer, der kan have en særlig risiko for at give sygdomme.

Læs mere om sikker håndtering og tilberedning af madvarer