10 kostråd

De 10 kostråd er huskeregler, som er gode at følge, hvis man vil leve sundt - og også mere klimavenligt.

I Coop arbejder vi hele tiden med at udvikle vores sortiment, så vi giver forbrugerne de bedste muligheder for at vælge de sundeste varer. Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket viser på en nem måde, at en vare er blandt de sundeste inden for sin kategori, og Coop vil løbende udbyde flere varer, der lever op til kravene.

Men mærkning af den enkelte vare gør det ikke alene. Det også vigtigt, at vi som forbrugere lærer os nogle enkle leveregler som udgangspunkt for et sundt liv. Kostrådene er sådan et sæt enkle leveregler. De er lavet ud fra viden om danskernes kostvaner – og uvaner.

Kostrådene blev første gang lavet af Statens Husholdningsråd og er lige blevet lanceret i en ny udgave, som Coop har været med til at udarbejde. Nu er der 10 gode råd:

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktivDe 10 kostråd

- Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
- Spis frugt og mange grønsager
- Spis mere fisk
- Vælg fuldkorn
- Vælg magert kød og kødpålæg
- Vælg magre mejeriprodukter
- Spis mindre mættet fedt
- Spis mad med mindre salt
- Spis mindre sukker
- Drik vand

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside ”Alt om kost”.

Læs også mere om kostrådene på Facebook.