Karriere

I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1200 butikker. Derfor er mulighederne mange, og der er plads til alle, der kan og vil. Vi arbejder målrettet med at udvikle vores medarbejdere gennem årlige samtaler med den nærmeste leder, læring gennem både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst ved job- og funktionsskifte internt i Coop.

En karriere i Coop kan gå mange veje. Mange af vores medarbejdere er startet som butikselever eller unge servicemedarbejdere og har gradvist fået nye opgaver og mere ansvar – det gælder også nogle af dem, der sidder med i Coops øverste ledelse i dag.

I butikkerne handler hverdagen om at skabe en god indkøbsoplevelse for vores kunder, så de har lyst til at komme igen. Det kan f.eks. være ved at sørge for, at der er fyldt varer op og butikken står flot, betjene kunderne i kassen eller kiosken eller lave mad til kunderne i delikatessen. I vores butikker har vi typisk servicemedarbejdere, salgsassistenter, salgsledere, slagtere, bagere, souschefer og butikschefer/uddelere.


Vil du gerne starte din karriere som elev i Coop, så gå direkte til vores site for elever her. Her kan du læse om alle uddannelserne og blive en del af fællesskabet med 1000 andre elever.


Er du interesseret i en karriere i lige præcis fakta, kan du blive klogere ved at besøge karriereifakta.dk 


På hovedkontoret handler hverdagen om at skabe de bedste forudsætninger for at vores butikker lykkes. Det er uanset om man arbejder med f.eks. IT, økonomi, indkøb, markedsføring, HR eller er ansat på et af kædekontorerne. Der er mange forskellige faglige profiler på hovedkontoret – alt fra kontor- og butiksuddannede til akademikere. Hovedkontoret ligger i Albertslund. Du kan se profiler fra Coop, hvis du besøger os på LinkedIn.

På vores lagre handler hverdagen om at få de rigtige varer ud til butikkerne på det rigtige tidspunkt - uanset om man selv kører trucken på lagret eller arbejder med logistik og planlægning. Udover at håndtere varer fylder returemballage, transportplanlægning, rengøring, reparation af trucks og andet materiel og administration også i hverdagen. Vi har distributionscentre og lagre i Aalborg, Hasselager, Vejen, Odense, Brøndby, Rønne og Albertslund.