1950-1979

I 1961 åbnede den første Kvickly

Den første Kvickly åbnede i Aalborg. Det var en helt ny butikstype, som danskerne ikke havde set før. Det specielle ved Kvickly var nemlig, at det var et dobbeltsupermarked. Der var et bredt udvalg af både fødevarer og nonfood.

Fusion mellem Hovedstadens Brugsforening og andre Brugsforeninger

På en historisk generalforsamling i 1971 blev det vedtaget at ændre FDBs vedtægter. Det betød, at FDB nu kunne drive detailhandel. Det gav mulighed for en fusion med Hovedstadens Brugsforening og andre Brugsforeninger ud over hele landet.

FDB introducerede Madpyramiden

Madpyramiden blev i 1976 lanceret af FDB. Den blev udarbejdet på baggrund af kostvejledninger, Husholdningsrådet og Levnedsmiddelinstituttet. Madpyramiden er en oversigt over, hvordan det anbefales at spise. Den blev præsenteret i Samvirke.

Undervisningsmateriale til skoleelever

I 1979 oprettede FDB en skoletjeneste. Skoletjenesten udvikler, producerer og udbyder undervisningsmateriale til folkeskoleelever inden for tre kerneområder: Sundhed, samfund og miljø.

Madpyramiden