Irma sætter produkter fra lokale madiværksættere på hylderne

14. maj 2019

Bæredygtige fødevarer fra butikkernes nærområde kommer nu på hylderne i Irma.

Danmarks ældste dagligvarekæde, Irma, indgik i januar måned et samarbejde med Greater Copenhagen Food Startup og Coop Crowdfunding med ambitionen om at tilbyde kunder en række nye, økologiske og bæredygtige produkter fra urbane fødevareproducenter og samtidig støtte op om den spirende madiværksætterkultur.

De første i rækken af produkter fra danske fødevareiværksættere er nu at finde på hylderne i udvalgte Irma-butikker.  

Det sker som led i Irmas strategi om at være et nyskabende, urbant madhus, der medvirker til større madglæde hos danskerne og samtidig bidrager til, at stadig flere madiværksættere lykkes med deres virksomheder.

Søren Steffensen, direktør for Irma, lægger heller ikke skjul på sin begejstring for, at de nye produkter nu er klar til kunderne:

”Vi føler en forpligtelse til at gå allerforrest, når der skal tænkes nyt i forhold til leverandører. Jeg ser det som en selvfølgelighed, at Irma støtter op om danske madiværksættere, der tør tænke innovativt, økologisk og bæredygtigt”.

NØD Snacks, Blid, Råhygge og Copenhagen Winery er nu hylderne

Kunder kan i deres lokale Irma har nu mulighed for at komme varer fra NØD Snacks, Blid, Råhygge - og snart også Copenhagen Winery - i kurven. Alle opnåede fuld finansiering via Coop Crowdfunding, og nu er de for alvor klar til at tage springet fra at være iværksættere med gode ideer til nytænkende fødevareproducenter.

De fire virksomheder tilbyder på hver deres måde kunderne i Irma et spændende alternativ til de varer, der allerede er at finde på hylderne. NØD Snacks producerer økologiske, veganske snacks, der udelukkende består af nødder, frø og bær. Blid producerer lækre, håndbryggede læskedrikke i spændende smagsvarianter, og de har blide, naturlige bobler og er lave på alkohol (<1%) og sukker. Råhygge producerer økologisk kaffe med medicinske svampe, som giver en balanceret kaffe uden udsving og syrlighed, der ellers er kendetegnende for koffeinets effekt, og Copenhagen Winery, der kommer i butikken fra den 23. maj, producerer økologisk, boblende frugtvin udvundet fra frugt og blomster fra omkringliggende danske gårde.

https://irma.dk/kampagner/food-startup

Yderligere information: Direktør Søren Steffensen, Irma, 5221 2801