Sundhed

Sundhed titelbillede

Coops butikker sælger omkring en tredjedel af alle de fødevarer, der spises i Danmark. Derfor har vi et stort ansvar for at arbejde med at fremme muligheden for at købe sunde produkter i vores butikker.

Det skal være let for forbrugerne at finde de sunde varer, når de handler hos os, og de sunde varer skal være inspirerende og indbydende. Vi arbejder med at gøre det sunde valg synligt gennem en aktiv indsats for at få så mange varer som muligt mærket med ernæringsmærket Nøglehullet.

Vi arbejder også med at produktudvikle så mange sundere varer som muligt. Det kan være ved at udvikle vores egne varer, så de opfylder kriterierne for Nøglehullet og generelt sammensætte sortimentet og markedsføringen, så det er muligt og let at vælge sundt.

Coops mål på sundhed, som det er formuleret i vores ansvarlighedsplan:

”Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundt, når de handler dagligvarer”