4. Vi vil indsamle mindst 30 millioner kroner til vore vores samarbejdspartnere på velgørenhed

Etisk handel titelbillede

Mere end 30 millioner kroner Velgørenhed

Hvert år modtager vi flere hundrede ansøgninger om sponsorstøtte. Uanset om det er stort eller småt, takker vi nej. Forklaringen er, at vi sammen med FDB har en eksklusiv partneraftale med to velgørende organisationer.

Siden 2010 har vi i Coop samarbejdet med Red Barnet, der kæmper for børns rettigheder i Danmark og resten af verden og WWF Verdensnaturfonden, der arbejder for at bevare natur og miljø i hele verden. Før det samarbejdede vi med Folkekirkens Nødhjælp og UNICEF.

Siden starten af 2009 har vores kunder samlet set doneret knap 31 millioner kroner til vores samarbejdspartnere.

For os handler partneraftalen ikke blot om at levere en pose penge til organisationernes vigtige arbejde.

Vi stiller dels vores flaskeautomater til rådighed, og dels udvikler vi i samarbejde med organisationerne varer med donation til organisationernes arbejde. Udover dette anvender vi vores store distributionsapparat til at udbrede muligheden for at støtte et godt formål.

Velgoerenhedsknappen
Velgoerenhedsknappen

Velgørenhedsknappen

Kunderne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma, Fakta og C donerede i 2011 i alt 7.722.483 kroner via Velgørenhedsknappen til Coops to samarbejdspartnere på velgørenhed, Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden.

Velgørenhedsknappen er den primære kanal til donation til de to organisationer.

Velgørenhedsknappen blev lanceret i de 14 største Kvickly varehuse i september 2007. Året efter blev den installeret på flaskeautomaterne i alle Coops kæder.

automatklæb

Store Flaskedag

Lørdag den 14. maj afholdt Red Barnet, WWF og Coop en stor flaskedag. En dag, hvor danskerne ikke blot blev opfordret til at pante deres flasker, men også til at donere panten til Red Barnet og WWF i en af Coops 1200 butikker.

Store Flaskedag blev markedsført i tilbudsaviser, med plakater i butikkerne og på kædernes Facebook profiler. De to organisationer gav også forslag til små aktiviteter til de butikker, der ville gøre en ekstra indsats for at synliggøre Store Flaskedag.

Red Barnet og WWF har indgået et samarbejde med Flaskedrengene, der spillede sig ind i folks hjerter ved at lave musik på hjemmelavede instrumenter af flasker i underholdningsshowet ”Talent”. Flaskedrengene besøgte lørdag den 14. maj Kvickly i Holstebro, Grindsted og Vejle, hvor de optrådte for kunderne.

Etisk handel pose

Velgørenhedspose designet af Shane Brox

I 2010 udviklede Red Barnet, WWF og Coop en velgørenhedspose til fordel for de to organisationers arbejde i Afrika. Multikunstneren Shane Brox designede posen. Velgørenhedsposen kunne også i 2011 købes for 20 kr. i alle Coops butikker. For hver solgt pose gik i alt 10 kr. til WWF’s og Red Barnets arbejde, og der blev samlet set solgt 54.691 stk af velgørenhedsposen.

afrika3

Akut hjælp til Afrikas Horn

Kunderne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og C kunne fra den 22. august til den 15. september 2011 støtte Red Barnets arbejde for børnene, der er ramt af sultkatastrofen på Afrikas Horn ved at købe en stregkode til 50 kr. Der blev i alt solgt 41.140 stregkoder.

Ud over stregkoden var der også opstillet indsamlingsbøtter i mange butikker.

Samlet set blev der doneret 3.614.000 kroner til Red Barnets arbejde på Afrikas Horn.

automatklæb

I slutningen af september lancerede Red Barnet og WWF en kampagne, som havde til formål at øge kendskabet til Velgørenhedsknappen. Kampagnen tog afsæt i websitet pantlotteri.dk (som nu er lukket) og løb til februar 2012.

Kunderne kunne, når de donerede deres pant, deltage i en konkurrence om en tur til Tanzania og et besøg i et af WWFs projekter på pantlotteri.dk. Derudover var der masser af andre spændende præmier hver uge.

Alle Coops kæder bakkede op om kampagnen med skilte og nyt klæb på automater for at skabe opmærksomhed om kampagnen og samarbejdet.

di coop pose

Millioner til Danmarks Indsamling

Lørdag den 29. januar 2011 overrakte Coops og FDB’s formand Lasse Bolander 1.701.636 kr. ved årets Danmarks Indsamling til fordel for Afrikas Unge. Det skete ved et tv-show på DR1.

Checken på godt 1,7 mio. kr. svarede i kroner til antallet af medlemmer i FDB og brugsforeningerne. Ud af det store beløb kom godt 1,3 mio. kr. fra salget af en særlig bærepose, som blev solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma, Fakta og C i hele januar måned op til indsamlingsshowet.

Udover donationen fra FDB og Coop kunne Irma overrække over en halv million kroner fra salget af nogle særlige kunstdåser.