4. Vi vil indsamle mindst 30 millioner til vores humanitære samarbejdspartnere

Etisk handel titelbillede
Kommunikations- og marketingchef
WWF Verdensnaturfonden, Rasmus Helveg Petersen

2010: 13 millioner kroner til velgørenhed

Hvert år modtager vi flere hundrede ansøgninger om sponsorstøtte. Uanset om det er stort eller småt, takker vi nej. Forklaringen er, at vi sammen med FDB har en eksklusiv partneraftale med to velgørende organisationer.

Indgangen til 2010 var startskuddet til et samarbejde med to nye samarbejdspartnere på velgørenhed i Coop; Red Barnet, der kæmper for børns rettigheder i Danmark og resten af verden og WWF Verdensnaturfonden, der arbejder for at bevare natur og miljø i hele verden.

For os handler partneraftalen ikke blot om at levere en pose penge til organisationernes vigtige arbejde.

Vi stiller dels vores flaskeautomater til rådighed, og dels udvikler vi i samarbejde med organisationerne varer med donation til organisationernes arbejde. Udover dette anvender vi vores store distributionsapparat til at udbrede muligheden for at støtte et godt formål.

Velgoerenhedsknappen

Velgørenhedsknappen

I alt 8.001.954 kroner blev gennem Velgørenhedsknappen i 2010 doneret af kunderne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma, fakta og C til Coops to samarbejdspartnere på velgørenhed, Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden.

Velgørenhedsknappen er den primære kanal til donation til de to organisationer, men i 2010 har der været flere varer i Coops butikker, som støttede de to organisationers arbejde.

Velgørenhedsknappen blev lanceret i de 14 største Kvickly varehuse i september 2007. Året efter blev den installeret på flaskeautomaterne i alle Coops kæder.

Velgoerende varer

Velgørende varer

I 2010 har vi i samarbejde med Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden lanceret en række varer, hvor en andel af prisen er gået til organisationernes arbejde.

Velgørenhedsposen

Velgørenhedsposen blev udviklet i et samarbejde mellem Coop og Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden. Multikunstneren Shane Brox har designet posen. Velgørenhedsposen kunne købes for 20 kr. i alle Coops butikker. For hver solgt pose gik i alt 10 kr. til WWF’s og Red Barnets hjælpearbejde i Afrika.

WWF Skaterhjelm

50 kr. pr. solgt hjelm doneres til WWF Verdensnaturfonden.

Børnenes U-landskalender

Børnenes U-landskalender støttede i 2010 WWF Verdensnaturfondens miljøundervisningsprojekt for fattige børn i Papua i Indonesien.

Pakkekalender

Red Barnet udviklede i samarbejde med Shane Brox en pakkekalender, som bestod af i alt 24 forskellige pakker. Pakkerne indeholdte forskellige dele hver dag, som til sidst blev sammensat til et nisselandskab. Overskuddet gik til Red Barnets arbejde for udsatte børn.

Nødhjælpspakker

Nødhjælpspakker til fordel for Red Barnet og WWF Verdensnaturfondens arbejde. Red Barnet: 1 basismedicinpakke, 10 mæslingevacciner, test og behandling af malaria af fire børn. Skolebøger.

WWF

Støtte af WWF’s arbejde med at sikre naturen og miljøet i hele verden, samt et gæstemedlemskab.

Andre varer:

Håndklæder, sengetøj, melamin-service, drikkedunk og madkasse.

Hjaelp til Haiti

Hurtig hjælp til Haiti

Kunderne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Irma kunne i begyndelsen af 2010 støtte nødhjælpsarbejdet i det jordskælvsramte Haiti ved at få scannet en stregkode på 50 kroner.

Pengene gik til den ene af Coops samarbejdspartnere Red Barnet, der allerede havde medarbejdere i Haiti, da katastrofen indtraf den 12. januar.

Samtidig gav kunderne i Fakta 712.210 kroner til Haiti ved at lægge mønter og sedler i indsamlingsbøsser, der var opstillet ved kasserne.

Samlet set blev der med stregkoder, indsamling i Fakta og medarbejderindsamling samlet 4.404.198 kroner ind til Red Barnets indsats i Haiti.

Pantlotteri

Deltag i Pantlotteri

Efter at have doneret sin pant er det muligt at gå ind på www.pantlotteri.dk og deltage i en konkurrence om forskellige præmier. Lodtrækning er for alle, som har doneret deres flaskepant i en af Coops butikker. Ved hver donation modtager man en kode på flaskedonationsbonen, der fungerer som lod i lodtrækningen.