8. Vi vil i samarbejde med FDB identificere specifikke varer, hvor vi gennem udviklingsprojekter kan skabe konkrete forbedringer hos bønderne/producenterne i Afrika

Etisk handel titelbillede
Etisk handel

Fokus på Afrika - udvikling gennem handel

Afrika er et rigt og ressourcestærkt kontinent, der producerer et væld af gode og sunde varer. Alligevel fylder afrikanske produkter i dag forsvindende lidt i den samlede verdenshandel - og i vores butikker. Samtidig er Afrika den verdensdel, som har størst behov for udvikling.

En af vejene til udvikling og en stærkere økonomi er gennem øget samhandel.

Derfor besluttede Coop og FDB i fællesskab i 2010 at sætte fokus på handel med Afrika.

Filosofien er at bidrage til Afrikas udvikling gennem handel.

Den fælles indsats begyndte i oktober 2010 med en kampagne i butikkerne. Over fem uger satte vi fokus på seks udvalgte afrikanske varer: slikærter, roser, oksekød, chokolade og yoghurt, og for hver solgt vare blev doneret tre kroner til Afrikapuljen. Det gav en startkapital på 748.035 kroner.

Samtidig kunne kunderne engagere sig mere direkte ved – gennem FDB - at yde mikrolån til nogle af de kenyanske og ugandiske bønder, der producerede de varer, der var på hylderne under kampagnen.

En arbejdsgruppe på tværs af FDB og Coop vil de næste to år arbejde på at øge og udvikle langsigtede indkøbsrelationer med afrikanske leverandører – herunder at yde særlig støtte til dem, der har behov for en udviklingsmæssig indsats for at forbedre deres produktion og afsætningsmuligheder.

image description

Øget fokus giver øget omsætning. I ugerne 43 til 47 2010 kørte Coop kampagne på seks udvalgte varer fra Afrika: Slikærter, roser, oksekød, rødvin, chokolade og yoghurt. De mest købte varer var slikærter og roser fra Kenya og vin fra Sydafrika.

Afrika fakta