1. Vi vil bygge Danmarks førende omtanke brand, Änglamark

Miljø & Økologi titelbillede
Änglamark reklamefilm

Änglamark – en helt naturlig del af livet

Coop har arbejdet med ansvarlighed gennem mange år, og vi var de første I Danmark, der begyndte at sælge økologiske og miljømærkede varer i supermarkeder.

Änglamark kan ses som en naturlig udvikling af vores ansvarlighedsarbejde, og er et godt eksempel på, hvordan arbejdet med ansvarlighed udmønter sig i konkrete varer.

Vi betragter Änglamark som en unik konkurrencefordel for Coop, og det er en vareserie, som vi hele tiden ønsker at udvikle, og varer som vi bruger mange ressourcer på at markedsføre. En indsats som får det samlede danske marked for økologiske og miljømærkede varer til at stige.

Den samlede omsætning på Änglamark er steget til 700 millioner kroner. Änglamark-sortimentet bestod i 2010 af næsten 500 varer, og sortimentet udvides løbende.

Aenglamark produkter

Stort kendskab til Änglamark

Mere end 95 pct. af danskerne i målgruppen kvinder 30-55 år kender Änglamark. For mindre end et år siden lå kendskabet på 62 pct.

Forskellen mellem målgruppen og den danske befolknings kendskab til Änglamark er ikke længere så stor, som den tidligere har været. Blandt den danske befolkning kender cirka 90 pct. Änglamark.

Kampagner i tv, blade, magasiner, ved busholdepladser og materiale i butikkerne har været medvirkende til at slå Änglamark fast i forbrugernes bevidsthed.

Aenglamark loeb

Løb med Änglamark

Änglamark var ligesom i 2009 sponsor for Änglamark Aftenløb og Änglamark Nytårsløb i 2010. Begge løb blev afholdt på Østerbro Stadion og var en stor succes, som også vil blive gentaget i 2011.

Änglamark Aftenløb blev afholdt den 12. august, hvor knap 1000 deltagere trodsede regnen.

Ved Änglamark Nytårsløb den 31. december deltog knap 3000 løbere. Som noget helt nyt var der arrangeret et børneløb, og mange havde valgt at samle hele familien til årets sidste løb. Alle løbere modtog ved løbet en goodiebag med lækre Änglamark produkter.

image description

Bagom Änglamark

Änglamark er et fælles Coop-brand i Norden, som blev lanceret i Sverige i 1991.

I Danmark kom Änglamark første gang på hyldene i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen i begyndelsen af 2006.

Änglamark stammer fra visen af samme navn skrevet af den kendte svenske visesanger Evert Taube. Änglamark er en af hans mest berømte viser.

image description

Änglamark ruller ud på vejene

Änglamark er et fælles Coop-brand i Norden, som blev lanceret i Sverige i 1991.

I alt 30 lastbiler med Änglamark kører rundt i Danmark som rullende reklamesøjler. I 2011 kommer der nyt og opdateret design på lastbilerne.

Eksempler på nye produkter i 2010

  • Økologi: Bl.a. ristede løg, cremefraiche, hk. oksekød, hk. svinekød, koldskål, yoghurt, øl, salsa dip
  • Husholdning: Bl.a. bleer, flyd. hvid vask, universal spray
  • Personlig pleje: Bl.a. body butter, body scrub, hygiejnebind, Mens face lotion
  • Nonfood: Undertøj, servietter, elspare-pærer, rengøringsklude
image description

Änglamark – også på nonfood

I 2010 blev Änglamark også repræsenteret i nonfood med bl.a. servietter, elsparepærer, undertøj og mikrofiberklude.

For at et nonfood-produkt kan smykke sig med Änglamark-logoet, skal produktet i sig selv være miljøvenligt og skal ved brug medvirke til en mindre miljøbelastning. En Änglamark-varer vil næsten altid bære et uafhængigt og anerkendt miljø- eller økologimærke.

Aenglamark logo

Ét fælles grønt logo

I 2010 er alle varer indenfor Änglamark blevet samlet under et fælles logo – nemlig det grønne ä, som i fremtiden vil kendetegne Änglamark. Ændringen på emballagen kan ses på en stor del af varerne, men der mangler stadig nogle varer, hvor ændringen vil ske i takt med, at der bliver trykt ny emballage.

Minirisk logo

Relancering af Minirisk i Fakta

I 2010 blev Minirisk relanceret i Fakta med nyt logo, nyt design og nye farver. Minirisk er kvalitetsprodukter til discountpriser.

Serien omfatter personlig pleje, husholdning og fødevarer indenfor mejeri og frugt og grønt.

Minirisk er miljø- og allergivenlige produkter, og fødevarerne er altid økologiske. Minirisk læner sig op af samme mærkningsordninger, som gælder for Änglamark.