6. Vi vil sikre det bredeste sortiment af MSC mærkede fiskeprodukter i den danske dagligvarehandel

Miljø & Økologi titelbillede
MSC-maerkede fiskeprodukter

Ansvarligt fiskeri

En lang række fiskebestande er truet af overfiskeri, fordi vi bliver stadig flere mennesker på jorden, og fordi vi har fået utroligt effektive fiskefartøjer, der bogstaveligt talt kan tømme havene.

Der findes en række love, der regulerer fiskeret på EU niveau, men disse love – der både skal tage hensyn til fiskerierhvervet og fiskebestande – er ikke nok i sig selv til at sikre et bæredygtigt fiskeri.

Derfor har der været et stigende pres på private aktører for, at de skal være med til at sikre fiskebestandenes overlevelse ved at stille krav til arter, fangstområder og fangstredskaber.

Det kan imidlertid være vanskeligt, for ikke at sige umuligt for såvel private forbrugere som supermarkedskæder at gennemskue, hvilke fiskebestande der er forvaltet på en måde således, at de er bæredygtige.

Vores mål er derfor at sikre forbrugerne adgang til det bredeste sortiment af MSC-mærkede fiskeprodukter i dansk dagligvarehandel.

201020092008

Salget er gået frem med 70% i 2010

Idet salget af MSC mærkede fiskeprodukter er steget med 70% alene i 2010, tyder det på, at forbrugerne er begyndt at kende til mærket og efterspørge det, når de vælger i butikkerne.

Hvad er MSC?

MSC er en uafhængig mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. MSC blev etableret i fællesskab af Unilever og WWF i 1997. I 1999 blev MSC mærkningsordningen organiseret som en selvstændig organisation.

MSC bygger på tre principper:

  1. Fiskeriet må ikke føre til overfiskeri, og for truede arter skal fiskeriet udføres på en måde, der fører til genopbygning af arten.
  2. Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem.
  3. Fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltningssystem, der respekterer lokale regionale og internationale love.

Coops fiskeliste

Vi har i 2010 sammen med vores kolleger i de øvrige nordiske Coops udarbejdet en liste, der viser hvilke fiskearter, som vi kan sælge uden at tage særlige hensyn. Listen er baseret på blandt andet anbefalinger fra NGOér og ICES, som er en international organisation, der forsker og rådgiver om livet i havet. Vi har samtidig identificeret en række fiskearter, som vi enten ikke vil sælge, eller som vi kun kan sælge hvis der opfyldes særlige krav.

Det betyder eksempelvis, at vi ikke kan sælge blåfinnet tun, at der er fangstområder hvorfra vi ikke vil forhandle torsk, og at vi håber, at der inden for kort tid, kommer en mærkningsordning for opdrættede varmtvandsrejer, så det også i fremtiden er forsvarligt at forhandle disse rejer.

En særlig omdiskuteret fiskeart er ål. Der hersker ingen tvivl om, at bestanden af ål er stærkt for nedadgående, mange mener ligefrem ålen er udrydningstruet. Alligevel har vi i Coop valgt fortsat at forhandle danske opdrættede ål.

Årsagen er, at opdræt af ål medfører, at flere ål overlever i den danske natur, da opdrætterne er forpligtet til at sætte 20 % af de opdrættede ål ud i de indre danske farvande. For at opdrætte ål, er det nødvendigt først at fange ålelarverne i Sydeuropa, hvorefter de vokser færdigt hos åleopdrætteren. Alternativt - hvis ikke ålelarverne var blevet fanget i Sydeuropa - ville kun nogle få procent overleve turen til Danmark, resten ville gå tabt i vandkraftværker, blive spist eller dø på anden vis.

Vi tror, at en del af de ål der udsættes i de danske farvande, vandrer til Sargassohavet og formerer sig, og det det er derfor ikke forkert at sige, at danske opdrætsål, er en del af løsningen - ikke en del af problemet. Dette synspunkt støttes af forskere på DTU-aqua, som formentlig er dem i Danmark, der ved mest om ål.

I Coop anerkender vi at ålen er truet, men hvor paradoksalt det end lyder, så mener vi, at det er fuldt forsvarligt fortsat at sælge ål. Et dansk åle-opdræt samtidig en forudsætning for at bibeholde forskningen i at få ål til at reproducere sig selv i fangenskab, hvilket formentlig vil være den bedste løsning på længere sigt. Dette er endnu ikke lykkedes, men man håber, at forskningen giver resultater inden for de kommende år.