Historisk flot smiley niveau i Coops butikker

Smiley ordningen status titelbillede

Smiley

Alle fødevarebutikker får uanmeldte tilsyn fra Fødevarestyrelsen, og efter hvert tilsyn udarbejdes en kontrolrapport med en mere eller mindre glad smiley. Coop sluttede 2010 af med et historisk flot smiley niveau. Siden de første smiley rapporter dukkede op i 2001 har Coop arbejdet målrettet på at forbedre egenkontrollen og de hygiejniske forhold i vores butikker, og med udgangspunkt i detaljerede produktionskoncepter og faglig vejledning i lovgivning og hygiejne hjælper Coop butikkerne med at opnå et meget højt kvalitetsniveau. Dette afspejles tydeligt i butikkernes smiley-niveau. Ved udgangen af 2010 var 99,3% af alle 1900 smiley rapporter i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Irma og Fakta således påført glade 1’er smil, som betyder at fødevarekontrollen ikke har fundet anledning til nogen anmærkninger vedrørende butikkernes behandling af fødevarer, rengøring, vedligeholdelse af lokaler og inventar, egenkontrol, mærkning eller autorisation.