2. Vi vil reducere vores energiforbrug med 10 % i butikkerne og administrationen.

Klima titelbillede

Energibesparelser

Selve driften af alle vores butikker, lagrer og distributionen af varer udgør en miljøbelastning.Vi gør derfor, hvad vi kan for at ”holde orden i eget hus” og spare på ressourcerne, hvor vi kan. Siden 2009 har vi arbejdet med et projekt om energibesparelser i de Coop ejede butikker, og der er i den forbindelse installeret en række forskellige tekniske løsninger, der er med til at spare på energiforbruget.

Det er nærmest umuligt at opgøre, hvor mange procent der er sparet på det samlede energiforbrug, da den samlede butiksmasse hele tiden er i forandring. Butikker lukker, nye butikker åbner og butikker skifter fra den det ene kædekoncept til det andet. Men fra pilotprojektet, der viste et besparelsespotentiale på 13 %, og i kraft af de tekniske løsninger der er implementeret i de Coop ejede butikker, er det vores overbevisning, at der fremadrettet bliver sparet 10 % i disse butikker.

I 2011 indrapporterede energiselskaberne besparelser på 11.415.509 kWh i Coop ejede butikker.

I 2010 var samme indberetning på 4.622.264 kWh.

Get Adobe Flash player

I det forgangne år er der desuden taget beslutning om mange energibesparende foranstaltninger, som bliver implementeret efterhånden som butikkerne bliver renoveret eller bygget.

I Kvickly kommer der låg på og låger for alt køl og frost. Det nye i dette er, at kunderne nu skal til at åbne låger for f.eks. at komme til ost og pålæg.

Fakta installerer ligeledes låg og låger på alle køle og fryse møbler fremadrettet.

Fremadrettet bliver der installeret LED spots og vi tester LED som grundbelysning. Der er allerede blevet installeret LED belysning i alle mejerikølere.

Der arbejdes med varme genindvending, hvor overskudsvarme fra køleanlæg bruges til opvarmning i butikken.

Sidst men ikke mindst er alle ventilatorer i køle og frost anlæg i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen (og Irma er på vej) blevet udskiftet til elbesparende alternativer. For at give et billede at størrelsesorden på dette tiltag kan det oplyses, at der i gennemsnit er én ventilator pr. meter køl/frost.

Elspareprojektet er implementeret og på sin vis færdigt, men energibesparelser vil naturligvis fortsætte fremadrettet.