Status sundhed

Sundhed status

Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundt, når de handler dagligvarer

 

Handling

Status

Aktiviteter

1. Vi vil markedsføre og gøre nøglehulsmærket kendt i Danmark. Målet er en kendskabsgrad på 80% Get Adobe Flash player

I 2011 har der været mange kampagneaktiviteter for Nøglehullet. Alle kæder deltager i Fødevarestyrelsens kampagner og har egne kampagner med fokus på Nøglehullet. Kvickly og SuperBrugsen viser nøglehullet i tilbudsavis hver uge.

Coop vandt samtlige 9 titler i Fødevareministeriets konkurrence om de supermarkeder ”der gør det lettest at vælge sundt”. Kvickly fik 8 titler, SuperBrugsen 1.

Kendskabet til Nøglehullet. er fortsat på over 80 % jvnf. seneste Market Monitor analyse.

2. Vi vil inden udgangen af 2011 have mindst 500 nøglehulsmærkede varer

764 varer i 2011.

Hertil kommer frisk frugt og grønt, der alle pr. definition opfylder nøglehulskriterierne.

2010: 459 varer + frugt og grønt.

3. Vi vil løbende udvikle vores varemærker Coop og Änglamark, så flest muligt af fødevarerne i disse varemærker overholder nøglehulskriterierne

Der er arbejdet med at få varer mærket med Nøglehullet, hvilket dokumenteres af den meget store stigning i antal varer.

Salget er steget med 20 % i 2011.

4. Vi vil sikre, at Coop’s egne kemisk/tekniske varer og produkter til personlig pleje ikke indeholder stoffer fra EU’s listeover stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende

Alle Coops egne varer er fortsat uden stoffer der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

5. Vi vil inden for 3 år introducere 25 nye sunde varer som alternativ til usunde snackprodukter

I 2011 har der været 36 forskellige varer.
Primært inden for serien ”Frugtfjolserne” og C-varer der består af udskåret frisk frugt og grønt.

2010: 10 nye varer
2009: 15 nye varer

6. Vi vil inspirere kunderne med opskrifter på sunde og velsmagende retter

Alle kæder udgiver jævnligt opskrifter i hver deres medier.

Kvickly har udviklet 2 nye opskrifter der lever op til nøglehullets krav og ved hver udgivelse af ”Spisetid” er der 2 vegetariske retter og mindst en fiskeret.

Alle opskrifter i SuperBrugsens ”Madplanen” er næringsberegnede og følger de offentlige anbefalinger for sund kost.

7. Vi vil etablere et web-baseret slankeunivers med råd om varer og livsstil

Slankeuniverset er lukket efter utilfredsstillende besøgstal.

8. Vi vil arbejde på at kortlægge kalorieindholdet i vores egne varemærker Coop og Änglamark og sætte mål for reduktion af kalorieindholdet i disse

Status er uændret fra 2010, hvor der blev udarbejdet kalorieregnskab på fedtstoffer, sodavand, chips, snacks, is og frosne færdigretter.

9. Vi vil med udgangspunkt i ”dagligvarehandlens 13 punkts plan mod fedme” gå i dialog med vores leverandører for at reducere problemet

Indkøberne er i løbende dialog med leverandører og drøfter jævnligt, at 13 punkts planen overholdes.

10. Vi vil øge informationen om, hvilke sunde varer, der kan købes i butikkerne

Informationsindsatsen er øget markant i både tilbudsaviser, hjemmesider, kampagne tiltag og kampagner med Fødevareministeriet.