Forord

Introduktion titelbillede

Velkommen til Coops ansvarlighedsrapport for 2011.

På dette site rapporterer vi de opnåede resultater af de 40 handlinger, som vi har arbejdet med gennem de seneste 3 år. Det har været et spændende arbejde, der har sat en helt ny standard for, hvordan man kan arbejde med ansvarlighed og CSR i dansk dagligvarehandel.

Vi har opnået mange resultater:

  • Vi har introduceret Nøglehullet i Danmark og har i dag mere end 800 varer, og der kommer stadig flere til. Et helt nyt mærke er nu kendt af over 80 % af danskerne.
  • Vi har opbygget Änglamark til at være det absolut stærkeste brand inden for ansvarlige varer – salget er steget, og sortimentet er blevet bredere.
  • Vi har udvidet sortimentet af FSC og MSC varer og fået over 100 nye Fairtrade varer.
  • Vi har i samarbejde med vores ejere, FDB, opbygget et helt nyt brand ved navn Savannah med varer fra Afrika.

Og så har vi naturligvis også arbejdet med vores egen miljøbelastning og blandt andet gennemført en række energibesparende tiltag, ligesom vi har åbnet de første miljømærkede butikker i Danmark.

Vi er stolte af det, vi har opnået. Vi er nået helt i mål med over 30 af de 40 handlinger, som vi satte os for at gennemføre. Resten har vi næsten gennemført eller er godt på vej med.

Alt det kan læses her - både det der er lykkedes, og der hvor vi ikke er nået helt i mål endnu.

Arbejdet med at realisere vores ansvarsvarlighedsplan med temaet ”Vi gør hvad vi kan – vil du være med” er nu afsluttet, og denne rapport udgør en bestanddel af ledelsesberetningen for årsrapporten for 2011 jvf. årsregnskabsloven § 99a.

”Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde”

j_lienSignature

Adm. direktør

Jesper Lien