Arbejdsmiljø

HR titelbillede

”Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at arbejde”, er Coops overordnede HR vision. Konkret betyder det blandt andet,at der sættes fokus på ledelsesopgaverne i dagligdagen. Arbejdsmiljøområdet passer godt ind i den fælles HR vision og stiller krav til, at vi skal have en mere ens kvalitet i arbejdsmiljøarbejdet, som skal sigte på at være forebyggende. Det stiller krav til ledelsen i butikkerne og på lagrene, og derfor er arbejdsmiljø-ledelse en vigtig opgave.

I 2011 har vi gennemført APV og Medarbejdertilfredshedsundersøgelse med mere end 22.000 deltagere. Undersøgelsen har haft fokus på det praktiske arbejdsmiljø og på den trivsel, der er i dagligdagen. Undersøgelsen har også fokus på ulykker, og på den måde har vi, suppleret af kampagner og lokal dialog, haft fald i antallet af ulykker igen fra 2010 til 2011. Faldet er ikke så markant som faldet fra 2009 til 2010, og derfor sætter vi i 2011 yderligere tiltag i gang. Målet er fortsat at reducere antallet af ulykker. Vejen er ledelsesmæssigt engagement efterfulgt af oplysning til medarbejderne og opfølgning, opfølgning og atter opfølgning.

arbejdsulykker


Alle ovenstående tal gælder for Coop butikker, lagre og bagland