10. Vi vil øge informationen om sunde varer

Sundhed titelbillede

Nøglehullet

Nøglehulsmærkningen er en mærkningsordning, der opererer med forskellige kriterier afhængig af varegruppen. I korte træk er kriterierne fastlagt af fødevaremyndighederne, og kriterierne regulerer indholdet af fedt og mættet fedt, sukker, salt og fuldkorn/fiber i fødevarerne.

Coops mål i ansvarlighedsplanen er, at Nøglehullet skal have en kendskabsgrad på 80% blandt de danske forbrugere. Dette mål blev allerede opnået i foråret 2010 efter en kampagne fra Fødevarestyrelsen. Ved udgangen af 2011 blev der målt en kendskabsgrad på hele 88% blandt danskerne. Nøglehuls-mærket

I Coop havde vi ved udgangen af 2011 764 varer med nøglehuls-logo, og alle kæder deltager i Fødevarestyrelsens kampagner og har løbende fokus på Nøglehullet. Kvickly og SuperBrugsen markedsfører nøglehulsmærkede varer hver uge i tilbudsavisen. Læs mere på www.noeglehullet.dk

noeglehullet.dk logo

Coop med i Fuldkorns-partnerskab

I foråret 2011 trådte Coop ind Fuldkornspartnerskabet, som består af en række virksomheder, sundhedsorganisationer og Fødevarestyrelsen.

Partnerskabet har til formål at højne folkesundheden gennem en målrettet indsats for at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

I alt 135 varer i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma, Fakta og C havde ved udgangen af 2011 det orange fuldkornslogo, som gør det nemt for forbrugeren at vælge fuldkorn.

Hele 57% af de indkøbsansvarlige kvinder kender det orange Fuldkornslogo, og 47% af dem handler efter logoet. I den brede danske befolkning er det 43% procent, der kender logoet, og 44% handler efter det.

De fuldkornsmærkede produkter findes bl.a. i hvedebrød, rugbrød, morgenmadsprodukter, dybfrost bageprodukter, knækbrød og mel. Læs mere på www.fuldkorn.dk

fuldkorn.dk logo